
Babycafé
Babycafé den 7. februar 2012
Denne gang får vi besøg af pædagog Jette Stavensø Palm Nielsen, som vil undervise i babytegn, da barnet fra fødslen har et behov for at kommunikere med omverdenen, også selvom barnet ikke kan kommunikere verbalt. Babytegn er et redskab til at skabe større kommunikation mellem det lille barn og den voksne.
Babycaféen har åbent den første tirsdag i hver måned, i tidsrummet kl. 10-12.
Vi holder til i børnebibliotekets aktivitetsrum. Der er mulighed for at benytte pusleplads og madrasser, og at kigge på bibliotekets materialer om blandt andet dagens emne. Der er elevator, hvori mange modeller af barnevogne kan komme med op til 1. salen. Ellers kan der ”parkeres” i forhallen.
Alle forældre i Guldborgsund Kommune med børn i alderen 0-12 måneder er hjerteligt velkomne til nogle hyggelige timer.
Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.
Yderligere oplysninger Sanne Nielsen 5473 1624 eller sln@guldborgsund.dk
Lidt om biblioteket:
Det er gratis at låne på biblioteket, du skal blot registreres som låner.
Der er også noget for de helt små:
Pegebøger, billedbøger, sangbøger, puslespil, musik og historier på CD og meget mere.
Foto fra babycaféen i børnebiblioteket Nykøbing Falster: © Ingrid Riis
