Danmark har overtaget formandskabet for EU den 1. januar. Frem til den 30. juni 2012 vil Danmark lede og tilrettelægge arbejdet mellem de 27 EU-landes regeringer - ministre og embedsmænd i Rådet. I den anledning er EU-Oplysningens temaside om formandskabet gået i luften.
Siden indeholder relevante informationer om formandskabet. Der er spørgsmål-svar, quizzer, oplysninger om formandskabet som sådan, overordnede beskrivelser af formandskabets sager samt mulighed for at følge og granske disse sager nøjere.
Siden udbygges løbende - efterhånden som formandskabet skrider frem.
http://www.euo.dk/emner/eu2012/
Se også formandskabets hjemmeside:
![]()
27 lande, 495 millioner indbyggere, mere end 4 millioner km², 23 officielle sprog, kort sagt: Den Europæiske Union eller EU. Som disse tal viser er EU et gigantisk fællesskab, og et fællesskab der efterhånden har fungeret i mere end 50 år.
Du kan få meget mere at vide om EU via bibliotekets materialer i form af bøger, pjecer, film og databaser, eller du kan kigge nærmere på disse links der indeholder en stor mængde information og svar på mange spørgsmål om EU:
EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu/is-bin/INTERSHOP.enfinity/WFS/EU-Bookshop-Site/da_DK/-/DKK/ViewApplication-DisplayCachedWelcomePage)
Denne onlinetjeneste giver adgang til udgivelser fra institutionerne, agenturerne og andre organer i EU. De fleste udgivelser kan bestilles gratis eller hentes som pdf-filer. Onlinekataloget indeholder publikationer fra de seneste tre år. Ældre publikationer kan findes i arkivet der dog er under fortsat udarbejdelse.
EUR-Lex (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm)
EUR-Lex giver gratis adgang til EU-lovgivningen og andre offentlige dokumenter. Webstedet findes på de 23 officielle EU-sprog. Du kan finde dokumenter helt tilbage fra 1951, i alt ca. 2.815.000 tekster. Databasen opdateres dagligt, og der kommer ca. 12 000 nye dokumenter til hvert år.
EURES (http://ec.europa.eu/eures/home.jsp?lang=da)
Portal om job- og uddannelsesmuligheder i Europa. Netstedet indeholder en jobdatabase, database over leve- og arbejdsvilkår i de enkelte lande, der er mulighed for at oprette sit CV m.m.
EUROPA (http://europa.eu/index_da.htm)
Den Europæiske Unions officielle internetportal og netsted. Den er et godt udgangspunkt, hvis du leder efter oplysninger fra EU's informations- og vejledningstjenester, men ikke kender EU's mange hjemmesider. På siderne finder du generel information om, hvordan EU fungerer, de seneste EU-nyheder og information om arrangementer og link til mere information om EU på de specifikke hjemmesider for EU's institutioner og kontorer.
Europe Direct Sjælland (http://www.europedirect-sjaelland.dk/Default.aspx)
Europe Direct Sjælland er EU-Kommissionens informationscenter i Region Sjælland der står til rådighed med hjælp og vejledning, når du har spørgsmål om EU-forhold. Du kan få generelle oplysninger om EU-forhold på et hvilket som helst af de officielle EU-sprog, direkte svar på generelle spørgsmål om EU-forhold eller en henvisning til andre informationskilder, nærmere kontaktoplysninger vedrørende de organisationer, du kan få brug for at kontakte og gratis postlevering af visse EU-publikationer.
Folketingets EU-oplysning (http://www.eu-oplysningen.dk/)
Folketinget har en EU-Oplysning, der kan give dig upartiske svar på dine spørgsmål om EU. EU-Oplysningen er en del af Folketingets EU-Sekretariat, og opgaven er at besvare borgernes spørgsmål om alle emner inden for EU. Hurtigt, neutralt, sagligt - og ikke mindst gratis. Det er muligt at ringe, skrive eller maile et spørgsmål om EU.
Forbruger Europa (http://www.forbrugereuropa.dk/)
Når du handler over grænserne inden for EU, så kan denne side give dig gode råd inden du køber varer, hjælpe dig, hvis der opstår problemer efter købet og informere dig om dine rettigheder og pligter.
Har du spørgsmål om EU-relaterede emner kan du også kontakte biblioteket på e-mail: Hovedbibliotekets voksenudlån