Snehvide og de syv dværge
- et biblioteksformidlings- og samarbejdsprojekt i Guldborgsund Kommune
Introduktion
Med kommunesammenlægningen i Guldborgsund Kommune kommer biblioteksstrukturen til at bestå af syv ret ens lokalbiblioteker samt et markant større hovedbibliotek.For at bryde ligheden mellem de syv lokalbiblioteker og gøre dem attraktive og dynamisk formidlende for brugerne igangsættes et projekt, der har til formål at udvikle syv forskellige profiler.
Hvert bibliotek skal så at sige være formidlingscenter for hver sit fagområde og agere offensivt i forhold hertil over for brugerne i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Hvert enkelt bibliotek træder altså i karakter eksternt og internt, hvorfor kompetenceudvikling i forhold til formidlingsstrategier bliver et nøgleord.
Desuden forankres lokalbibliotekernes kulturpolitiske og –formidlende styrke i forhold til såvel brugere som det politiske niveau ved at koble endnu en dimension på, nemlig en borgerservice/kulturforvaltningsfunktion. Målet er at få kultur, fritid og biblioteker til at hænge sammen i borgeres og politikeres bevidsthed, at skabe helhed i kulturforvaltningen med lokal forankring, således af administration og formidling gensidigt komplementerer hinanden i et attraktivt nærmiljø.
Vision
Det er Snehvideprojektets vision at skabe syv lokalbiblioteker med hver sin profil.
Syv biblioteker, der naturligvis har en basissamling, den grundlæggende biblioteksformidling etc. – men derudover har hver sit eget særkende.
En egenskab/formidlingsprofil, som man er særligt god til, som man kan profilere sig på i lokalsamfundet, og som kan give det enkelte lokalbibliotek et ansigt. Profilen kan være af både fysisk, materiel art og af offensiv/formidlingsmæssig/ud-af-huset karakter. Sidstnævnte giver basis for samarbejde på tværs med andre aktører på den kulturformidlende bane.
Alle betjeningsenhederne skal indeholde et folkebiblioteks traditionelle kerneområder som basis. Dertil lægges så to lag - det ovenfor skitserede formidlingslag - samt et niveau bestående af borgerservice/kulturforvaltning, hvor treenigheden kultur, biblioteker og fritid forankres lokalt i nærmiljøet. Jo tættere på borgerne den kulturelle forvaltning placeres, jo mere fleksibelt og smidigt kan borgerhenvendelser m.v. klares.
Der skal derfor skabes en opfattelse af kulturel samhørighed og forankring i den lokale administration, og der skal samarbejdes lokalt direkte med foreningslivet, enkeltpersoner, brugerråd etc. Der vil ligge nye udfordringer for medarbejderne, som betyder, at de enkelte medarbejdere skal kompetenceudvikle sig på områder, som de ikke tidligere har arbejdet med.
Formål
Der er fire formål med projektet.- At skabe en dynamisk, kommunikerbar profil for det enkelte lokalbibliotek, som kan danne platform for den enkelte medarbejders videre udvikling af kompetencer og faglighed i forhold til formidlingsaspektet.
- At skabe rammer for et samarbejde bibliotekerne imellem, idet grænserne mellem de enkelte "fag"biblioteker naturligvis er let flydende. Desuden vil en jobrotation være naturlig i forhold til medarbejdernes kompetencer. Især i opstartfasen vil projektet fordre et kraftigt samarbejde omkring hele formidlingsidéen.
- At skabe offensivt formidlende, skæve og anderledes biblioteker for brugerne.
- At skabe lokal forankret borgerservice/kulturforvaltning.
- forhåbentlig med syv fornøjede dværge og verdens smukkeste unge dronning til følge!
Målgruppe
Eksternt har projektet overordnet hele befolkningen som målgruppe på samme sæt og vis som folkebiblioteket. Men går man ned i de enkelte profiler, vil nogle profiler i sagens natur fokusere skarpere på udvalgte segmenter end andre. Eksempelvis vil sprogformidlingscentret antagelig fokusere mere på børn og unge end det bibliotek, der formidler historie og tilbageblik, hvor den mest nærliggende målgruppe nok vil være noget ældre.Internt i forhold til samarbejdsprojektet er alle personalekategorier målgruppe.
Indhold
Med inspiration fra den græske mytologis muser, Gardners mange intelligenser samt lokalbibliotekernes eksisterende kompetencer opstilles derfor en række profiler, som hvert lokalbibliotek kan have som "undertitel" og videreudvikle sig på. Med syv betjeningsenheder, Stubbekøbing, Nørre Alslev, Gedser, Væggerløse, Sakskøbing, Nysted og bogbussen samt et hovedbibliotek, Nykøbing, passer antallet og konceptet med Grimm's eventyr Snehvide og de syv dværge. På den måde har projektet et let genkendeligt og sælgeligt skelet at markedsføre profilerne på i lokalområdet.Nykøbing, det nuværende centralbibliotek, skal naturligvis være Snehvide. Hende, der har det hele, kan det hele og får prinsen og det halve kongerige til slut. Verdensaltet så at sige.
De syv dværge har hver sin profil. Følgende er muligheder. Oversigten er i stikordsfasen og derfor åben for idéer og input, som skal vokse indefra i de enkelte biblioteker.
Sakskøbing Bibliotek
Bibliotek for musikalsk formidlingAktiviteter: Koncerter, lydlaboratorium, stor musiksamling, gademusikanter.
Partnerskaber: Musikskolen, lokale bands, Storstrøms Symfoniorkester m.fl.
Væggerløse Bibliotek
Formidlingscenter for sang, leg, drama og bevægelseAktiviteter: Teater, musikalsk legestue, gymnastik- og karateopvisninger, sportsaktiviteter, pulsmåler, kondicykel, motionsrum….
Partnerskaber: Egnsteatret, Musikskolen, gymnastik- og sportsforeninger. Danseskolen.
Nørre Alslev Bibliotek
Formidlingscenter for fortællingen og den gode historie
Aktiviteter: Opsøgende historiefortælling, højtlæsning, læsekredse og –grupper.
Partnerskaber: Amatørteatre, lokale formidlere, institutioner, skoler, sfo'er, fritidsklubber Konkret forankring: Børnebibliotekaren i Nørre Alslev læser en del op i institutionerne allerede nu. Denne historieformidling kunne udbygges til at omfatte alle storkommunens børneinstitutioner, således at man fik en eller flere udøvende, omrejsende børnekulturformidler(e).
Nysted Bibliotek
Formidlingscenter for billeder, kunst og kreativitetAktiviteter: Biblioteksgalleri, hobbyudstillinger –værksteder, maleværksteder for børn
Partnerskaber: Kunstforeningen, gallerier, lokale kunstnere, billedskoler Konkret forankring: Nysted Bibliotek har en nyindrettet, udstillingsegnet første sal på kornloftet.
Gedser Bibliotek
Formidlingscenter for naturvidenskabAktiviteter: Naturoplevelser, matematik/fysik-aktiviteter, eksperimentarium, arrangere ture, stjernekikkert, akvarium, sund levevis, økologi, vedvarende/konventionel energi, teknik
Partnerskaber: Jagt- og fiskeriforeninger, ornitologisk forening, spejdere, skakklub
Stubbekøbing Bibliotek
Arkiv og formidlingscenter for rødder, kulturarv og historieAktiviteter: Arkiv, lokalhistoriske udstillinger, historiske arrangementer
Partnerskaber: Landbrugsorganisationer, lokalhistoriske foreninger, pensionistforeninger, museum, skoler
Konkret forankring: Øget samarbejde og evt. partnerskab mellem bibliotek og arkiv betyder, at borgerne vil kunne se sammenhænge mellem det kulturbevarende og det informationsformidlende element i den lokale kulturformidling. Ligeledes vil den fysiske tilgængelighed til arkivet forbedres, samtidig med at der opnås klare stordriftsfordele og en opgradering på IT og AV-området. Et stærkt partnerskab mellem bibliotek og arkiv vil således være med til at formidle den lokale identitet og styrke interesse og forståelse for lokalsamfundets rødder. Stubbekøbing Bibliotek vil med det integrerede lokalhistoriske arkiv sammen med købstadsatmosfæren og det lokale museum være et godt udgangspunkt og en kompetenceudviklende tovholder for et øget samarbejde mellem storkommunes lokalhistoriske medspillere.
Bogbussen
Værdi- og sprogformidling på hjulAktiviteter: Sprog og leg-samling, billedbøger, forældreforedrag, sproglejr for tale-børn, skrivekonkurrencer, film og teater
Partnerskaber: Kirken, politiske partiers lokalafdelinger, sprogkonsulent, institutioner, skoler, fritidsklubber
Konkret forankring: Udover den ordinære drift vil det være oplagt at lade bogbussen køre rundt til kommunens fritidsklubber og børneinstitutioner og låne sprogbærende materialer ud – billedbøger, sprog og leg-materialer. Desuden har børnebiblioteket i Nørre Alslev et godt samarbejde med institutionerne om forældreforedrag om sprogstimulation. Dette vil kunne udbygges til hele storkommunen.
Realiseret / teoretisk indhold
Profilerne igangsættes i en tidsmæssig forskydning i løbet af driftsfasen. Indholdsmæsigt vil udførelsen af profilerne få forskelligt udtryk afhængig af gruppernes visioner og de ydre praktiske omstændigheder, tiden bl.a. To modeller tegner sig foreløbig:- Referencegruppen udfører de visioner, som de tidsmæssigt magter. Projektledere støtter op og udfører om muligt profiler, som referencegruppen ikke selv magter. Visioner -> delvis praksis -> procesbeskrivelse
- Med udgangspunkt i referencegruppe og bibliotekspersonales visioner udfører projektledere udvalgte profiler. Visioner -> delvis praksis -> procesbeskrivelse
- Brainstorming
- Ideudvikling
- Ansøgning
- Frikøb
- Timefordeling
- Oplæg internt
- Oplæg eksternt
- Presse
- Markedsføring
- Rettighedsgodkendelse
- Udarbejdelse af projektplan
- Studiebesøg/research
- Opmærksomhed bredt
- Personaleintroduktion
- Idéudvikling i personalegruppen
- Nedsættelse af referencegrupper
- Personaleinvolvering
- Netværksforberedelse eksternt
Tidsramme
Ideudviklingsfase maj-august 2005- Referencegrupper idéudvikler profiler
- Referencegrupper udstikker visioner og udfører profiler så vidt tiden rækker. Projektledere støtter op og arbejder videre på referencegruppernes input.
- Projektledere alene udfører udvalgte profiler
- Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere, f.eks. Artitide-netværket
- Konsulentbistand fra projektledere
- Referencegrupper visionsudvikler
- Projektledere koordinerer
- Løbende procesbeskrivelse
- Markedsføring og presse
- Løbende afrapportering til BS
- Sammenfatning
- Konklusion
- Evaluering
- Procesbeskrivelse perspektiveres
- Projektrapport
- Orientering af det politiske niveau
- Bibl. ledere implementerer processens resultat i forhold til:
- politisk niveau
- organisatorisk niveau
- Projektleder markedsfører
- Profilernes formidlingsproces videreføres / igangsættes
Faciliteter /ressourcer
Biblioteksstyrelsen har bevilget:Lønkompensation til frikøb af ¾ bibliotekar i 1 ¼ år: kr. 515.160
Materialeudgifter: kr. 70.000- til sammenlagt syv dværge
Møder og rejser: kr. 10.000-
I alt bevilget: kr. 595.160-
Egenfinansiering:
Løn: kr. 920.000
Materialeudgifter: kr. 70.000- til sammenlagt syv dværge
Publicering: kr. 3.000-
I alt – egenfinansiering: 993.000-
Totalt budget: kr. 1.588.160-
De afsatte midler til løn fra Biblioteksstyrelsen anvendes til frikøb af projektmedarbejdere.
De afsatte midler til materialer fra Biblioteksstyrelsen skal anvendes til eksperimenterende, udadvendt formidling, ligesom der skal tænkes i fysiske formidlingsformer og anvendes ressourcer til indkøb af genstande til ’eksperimentarium’, sprogformidling uden for biblioteket, dramaværksted, musikforsøg mv. på bibliotekerne.
De afsatte midler fra egenfinansieringen indregnes under medarbejdernes deltagelse i projektet.
De afsatte midler til materialeudgifter fra egenfinansieringen anvendes i forlængelse af de tilsvarende midler fra Biblioteksstyrelsen.
Organisation
Projektet køres af projektleder Carsten Flink og projektkoordinator Rikke Skuldbøl med reference til biblioteksledergruppen, som fungerer som projektets bestyrelse. Juridisk og økonomisk ansvarlig er stadsbibliotekar Lone Garkier.Personaleinvolvering og medejerskab er nøgleord for projektets succes, samtidig med at der naturligvis skal tages hensyn til den øvrige implementering af fusionen i biblioteket.
Organisatorisk stræbes mod at nedsætte et antal referencegrupper, der varetager én eller flere profiler. Altid én medarbejder fra profilbiblioteket i gruppen. Projektledere er tovholdere og referenter.
Se vedlagte bilag.
Samarbejdspartnere
I forhold til samarbejdspartnere går projektet på to ’ben’: Internt i forhold til det samlede personale og eksternt i forhold til øvrige kulturelle og sociale aktører i den nye storkommune.Eskterne samarbejdspartnere
Som det fremgår af indholdsbeskrivelsen under de enkelte formidlingsprofiler satser projektet på at skabe partnerskaber med en bred vifte af aktører - foreninger, skoler, museer, musikskoler, arkiver, daginstitutioner, gallerier mv. - for netop at opnå, at projektets formål om at skabe ’offensivt formidlende, skæve og anderledes biblioteker for brugerne’ opfyldes. Det tilstræbes at skabe netværk i det nye kommunale samarbejde så betids i forhold til kommunesammenlægningen, at bibliotekerne er med til at sætte dagsordenen. At anskue bibliotekerne som udagerende kulturelt og formidlingsmæssigt ligger mange kulturaktører fjernt, og der vil traditionelt være en tendens til at glemme at invitere bibliotekerne med til bords omkring nye samarbejdsprojekter. Denne tendens søger Snehvide-projektet at imødegå ved selv at initiere. Hvorvidt disse partnerskaber skabes reelt eller blot hypotetisk i procesvisionen afhænger af de enkelte referencegruppers prioritering.
Interne samarbejdspartnere
Projektets undertitel indikerer, at der er tale om et samarbejdsprojekt. Der skal skabes rammer for samarbejde bibliotekerne imellem, hvor medarbejdernes kompetencer udnyttes dér i organisationen, hvor der er behov. Et bredt funderet internt samarbejde er nødvendigt for at skabe medejerskab og engagement i forhold til formidlingsidéen.
Jo større medarbejder-involvering, jo lettere bliver forankringen af en spændende formidling efter projektperiodens udløb.
Succeskriterier
Samarbejde- at personalet får medejerskab i projektet personalet samarbejder på tværs i organisationen
- at personalet føler engagement
- at personalet føler, at projektet er væsentligt i fh. t. formidling/folkeoplysningstanken
- at personalet kan afsætte tid til projektdeltagelse
- at personalet ønsker at prioritere projektet og ikke føler det ’trukket ned over hovedet’ af biblioteksledelse/projektledelse
- at biblioteksledelsen engagerer sig i og støtter op om projektet
- at der løbende sker en ideudvikling/kompetenceafklaring i fh. t. bibl.led.
- at organisationen på sigt får en formidlingspolitik / en formidlingsansvarlig
- at samarbejdet efterfølgende forankres i organisationen
- at brugere/borgere oplever offensivt formidlende biblioteker
- at bibliotekernes materialer formidles innovativt og over for nye, potentielle brugergrupper
- at udadvendt formidling prioriteres på linie med daglig drift
- at biblioteksformidlingen kommer ’ud af huset’
- at brugere/borgere møder spændende formidlingsmiljøer på bibliotekerne
- at projektet bredt får formidlet de grundværdier, bibliotekerne står for
- at bibliotekerne danner netværk i fh. til andre samarbejdspartnere
- at eksterne samarbejdspartnere også får noget ud af projektet
- at der opnås synergi mellem bibliotekerne og eksterne samarbejdspartnere
- at formidlingsprofilerne efterfølgende forankres i organisationen
- at projektet omtales såvel bredt som i faglige sammenhænge
- at bibliotekerne opfattes som dynamiske kulturcentre
- at det politiske niveau orienteres
- at der skabes platform for lokal forankret borgerservice
- at bibliotekerne anses som aktive medspillere/frontløbere
- at bibliotekerne kan tiltrække nye brugere og dermed opretholde deres kulturelle position og status i Guldborgsund Kommune
- At projektet realiseres og perspektiveres i overensstemmelse med visionerne
Internt informeres der løbende om projektets status på bibliotekets weblog, på biblioteksledermøder samt på personalemøder.
Eksternt forsøges projektet overordnet omtalt i alle former for presse. De enkelte profilers tiltag markedsføres også, hvis de har offentlighedens interesse.
Det politiske niveau informeres ved alle givne lejligheder.
Evaluering
Projektets resultater indgår i en procesbeskrivelse, som danner grundlag for en perspektivering og evaluering med henblik på at implementere formidlingsstrategierne varigt i organisationen. I evalueringen indgår såvel biblioteksledelsens, personalets og projektledelsens vurderinger. Afhængig af om projektet har haft eksterne samarbejdspartnere i driftsfasen, medinddrages disse også i evalueringen.
Bilag: Tidsplan/referencegruppeoversigt (pdf-fil)
Bilag: Gantdiagram (pdf-fil)
Bilag: Formplan (pdf-fil)