NYSTED BIBLIOTEK

Lille rød firkant For børn

Lille rød firkant Vil du udstille









Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)









BIBLIOTEKSGALLERIET, NYSTED BIBLIOTEK FEBRUAR 2010

Vinterlandskab 

Anette Broe

udstiller billeder på Nysted Bibliotek.

Der er fernisering på udstillingen fredag den 29.1. mellem 15 og 17. Og derefter kan udstillingen ses frem til 25.2.

"Jeg hedder Anette Broe og er 65 år, jeg er autodidakt, og har allerede fra barn været interesseret i at male og tegne. Det har altid været en afslappende hobby, men desværre var det også det, som måtte vige i baggrunden for det arbejde, der var livsgrundlaget. Da jeg i tidernes morgen skulle vælge livsbane, var det at blive kontoruddannet en ”sikker og fornuftig” fremtid; men tegneriet har altid ligget og luret i baghovedet.

Jeg har bevæget mig gennem de fleste medier: olie, akryl, kridt, pastel og har også haft eget keramisk værksted. Jeg har udført småopgaver med illustrationer, layout af annoncer, foldere o.l. Efter uddannelsen som voksenunderviser, har jeg været så heldig at undervise voksne i tegning og maling, det var spændende.

Det at tegne kan også anvendes praktisk i dagliglivet, når der skal udarbejdes en haveplan eller en tilbygning, så kan jeg bruge rigtig mange hyggelige timer; de fleste planer er endt som luftkasteller, men en enkelt gang eller to er det dog blevet til virkelighed.

Efter ophør på arbejdsmarkedet er der blevet tid til at rejse, og her får jeg meget af min inspiration. Pen og papir er trofaste følgesvende, der er motiver alle steder som ”skal” tegnes. Det er en stor personlig fornøjelse at bladre i sin skitsebog, når man er kommet hjem igen. Så kan man sidde og opleve de steder og mennesker der har passeret på ens vej.

Jeg arbejder p.t. mest med pen og blæk eller tusch, men også akvarel eller kridt. Som billedmager er jeg oftest naturalistisk, somme tider dog lidt abstrakt fabuleren over farverne.
De sidste par år er jeg begyndt at lære at spille cello – og musikken, som er en stor udfordring, har også påvirket mine billeder. Jeg er mest optaget af, at lyset og farverne afspejler en sindsstemning, at motivet kan få tankerne på rejse i erindringen, at få inspiration til nye oplevelser; men ofte er det billeder på min indre ”skærm”, der er dannet af indtryk fra rejser, landskabet og musikken, som jeg håber beskueren vil få glæde af."