AUGUST 2007

Musikbibliotekaren anbefaler
Yellowjackets: Twenty five
Heads Up HUCD 3112
- Som cd'ens titel antyder har Yellowjackets eksisteret i over 25 år - gruppen blev dannet i 1981.
Der har været en mindre udskiftning igennem årene - Guitaristen Robben Ford var med i en kort periode i starten - og de mest kendte deltagere er nok Bob Mintzer og Peter Erskine. Idag består gruppen af Bob Mintzer på sax, Russel Ferrante (piano, synth.), Jimmy Haslip (bas) og Marcus Baylor, trommer.
"Twenty five" er en live indspilning fra en koncert i Paris 2005 med ovennævnte musikere. Der spilles med stor energi for et begejstret publikum - også gamle numre. Det er en rigtig god cd. Musikken er jazzkvartet - dog med elektrisk bas og mest klaver, men også synthesizer ind imellem, stilen - ja, det må høres.
Yellowjackets var ét af de store navne på Jazzfestivalen i København her først i juli, og der var hele 2 koncerter med dem i Copenhagen Jazzhouse, hvor de spille for fulde huse. Jeg var til den første koncert – vi sad tæt – der var fans i alle aldre – og stor begejstring. En helt anderledes oplevelse – selvfølgelig – end at høre gruppens cd. Numrene var meget længere, og improvisationer og samspil meget mere intenst. Selv Politikens kritiske anmelder Boris Rabinowitsch var begejstret.
Se Cd'en "Yellowjackets: Twenty five" i bibliotekets base
Læs mere på internet: www.yellowjackets.com
Lyttet af musikbibliotekar
Sigrid Kjøller