MUSIKBIBLIOTEKET











Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue) Få siden læst op









April 2007

Cd omslag

Musikbibliotekaren anbefaler

Moodswings

med Brodsky Strygekvartetten
Plademærke: Sanctuary Records Group, 2005

Jeg finder det spændende, når musikken krydser grænser, blander genrer, fortolker på nye måder - i bibJliotekerne kalder vi det ofte crossover. Det kan være folkemusik, jazz, klassisk, rock eller pop, så det er en blandet landhandel.

Et eksempel er "Moodswings" med Brodsky Strygekvartetten.
Det er en traditionel klassisk kvartet, som spiller klassisk musik - men også gerne eksperimenterer.
På denne cd akkompagnerer de en lang række sange sunget af kendte solister som Elvis Costello, Sting og Bjørk - og andre solister, som er mindre kendte. Det er spændende musik - nye klange, uventet rytmik, ganske fascinerende. Vi er ikke vante til at høre kombination af sang og strygekvartet - men tænk bare på Beatles med "Eleanor Rigby" og hvor flot det lyder.

Kvartettens samarbejde med Costello går tilbage til 1993, hvor de samarbejdede om cd'en: "The Juliet letters". Dele af disse sange har netop været opført på Operaen i København med henholdsvis Sjællands og Operaens strygekvartet, så det er ikke ukendt musik.
Costello citeres: "When the qartet asked me for "My mood swings" I thought they're mad. That song can never work with string quartet. Should have known better, really..."

Efter Juliet letters blev kvartetten kontaktet af Björk, som ville have akkompagnement til nogle af sine sange, og de havde flere koncerter sammen i London. Noget af det kan hører på Björks cd: "Family Tree".
"Moodswings" har også være et skolemusik-projekt; det kan man læse mere om på cd'ens omslag eller deres hjemmeside:
www.brodskyquartet.co.uk

Se cd'en i bibliotekets søgebase:
Se cd'en i bibliotekets base: Moodswings med Brodsky Kvartetten

Lyttet af musikbibliotekar
Sigrid Kjøller

Andre cd’er med Brodsky (i bibliotekets søgebase)