INSPIRATION

Lille rød firkant Bibliotekets læsetips











Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)









FEBRUAR 2010

Mand og kvinde

Bibliotekaren anbefaler:


"Den udstødte"

af Sadie Jones

Thanning & Appel, 2009

En bog om sorg og svigt, men samtidig et flot psykologisk portræt af en dreng, der er på vej til at blive voksen.

Vi er i 50'ernes England, på landet, hvor alt øjensynligt er fred og idyl. - Dog mest udadtil og om søndagen når byens bedste borgere mødes i kirken. Under overfladen er det helt andre mekanismer, der styrer…

Lewis’ mor drukner ved en traumatisk ulykke, da han er 10 år. Det ændrer med et slag alt for Lewis, der ikke har et nært forhold til sin far. Drengen svigtes i sin sorg; hans far ved ikke hvordan han skal hjælpe, han gifter sig hurtigt igen og den unge hustru Alice, der skal være stedmor magter heller ikke opgaven.

Lewis begynder at skære i sig selv, og kommer længere og længere derud, hvor alle synes, at han er mærkelig og ingen vil have noget med ham at gøre. Hans jævnaldrende kammerater bruger ham i egen interesse, og det ender galt; Lewis går amok og ryger i fængsel.

Da han som 19-årig kommer tilbage til det lille samfund, finder han ud af, at straffen for at være ham måske kun lige er begyndt... - Kun én forstår at se bag det hårde drengeansigt... - En som selv har oplevet overgreb, og måske har brug for Lewis hjælp?

Det er en meget psykologisk, dybt rørende bog, der går ind i skildringen af kampen for at overleve som et helt menneske, under meget barske vilkår. – Og samtidig viser hvor meget kærlighed kan udrette!

Hermed anbefalet!

af bibliotekar Dorte Tissot Hansen

Se bogen: "de udstødte" i bibliotekets søgebase

Se andre læsetips fra biblioteket

Kontakt: e-mail: Dorte Tissot Hansen