NOVEMBER 2008

Bibliotekaren anbefaler:
"Slip mig aldrig" -
en roman af Kazuo Ishiguro
Gyldendal, 2005
Tag med til Hailsham og mød en række børn og unge, der umiddelbart lever et isoleret men godt liv.
Men Hailsham, hvad er det for et sted? Jamen det er godt spørgsmål, hverken beboerne
på Hailsham og slet ikke vi som læsere får rigtig noget at vide!
Kun langsomt og snigende kommer sandheden frem.
Kathy, som er ”plejer” fortæller børnenes historie. Smukt og følsomt fortæller hun
historien om hjemmet Hailsham, hvor børnenene lever fra fødslen til de bliver 17 år
og forberedes til deres 1. donation!
Efter 3. donation ja så afslutter de!!!
Ordet afslutter går igen mange gange, når f.eks. Tommy og Ruths kammerater
forsvinder og de må konstatere, at de dør, selv om ordet aldrig bliver brugt.
Børnene lever med en stille angstfuld accept af et liv, de ikke kender, ikke ved, hvordan ender.
Vi ved til sidst, at børnene kun lever og opdrages med henblik på at afgive deres organer….
De bliver passet og plejet til det sidste, for så helt at afslutte livet.
Bogen er en uhyggelig og skræmmende fortælling om en virkelighed, som selvfølgelig er fjern fra vores – eller er den??
Anbefales af bibliotekar
Ulla Kardel
Se bogen: "Slip mig aldrig" i bibliotekets søgebase
Se andre læsetips fra biblioteket
Bogens omslag er af Harvey Macaulay