JANUAR 2007
Bibliotekaren anbefaler:
Vindskift af Andrea De Carlo
Husets Forlag , 2007.
Ejendomsmægleren Cingaro og 2 veletablerede par beslutter at tage på tur og se på gamle huse. De vil skabe fælles fritidshuse i et rustikt italiensk miljø.
Jamen det lyder vel godt nok?
Problemet er bare, at de ikke kan finde vej – de kører galt i det afsidesliggende område, og det er mørkt – koldt – og blæsende!
Nu sættes bogens handling i gang. Venskabet kommer på prøve, da de reddes og overnatter hos lokale beboere, som lever et primitivt og nøjsomt liv i de forfaldne huse, som vennerne ”har købt”.
Maskerne falder og filmen knækker, da de som moderne mennesker konfronteres med et minisamfund og en dagligdag, der er helt uden for deres forestillingsverden.
Venskabet, holder det? Og har de i det hele taget været rigtige venner?
Fortsætter alt som før, da de vender tilbage til ”civilisationen”?
Det svar får du i de sidste kapitler i Vindskift, som er en anderledes og spændende roman.
Læst af bibliotekar Ulla Kardel.
Se romanen: Vindskift i bibliotekets søgebase
Se andre læsetips fra biblioteket
Bogens omslag er af Christian Hedegaard Møller