APRIL 2006
Bibliotekaren anbefaler
Kongemordet - af Hanne-Vibeke Holst
Gyldendal, 2005Kongemordet er en selvstændig fortsættelse af "Kronprinsessen" som man kunne se på DR TV i marts måned.
Kongemordet begynder på valgaftenen d. 20. november 2001 hvor socialdemokraterne taber regeringsmagten. Det er en roman om magtkampe – i partiet, mellem de to ledende politikere partiformanden Per Vittrup og den karismatiske finansminister Gert Jacobsen.
På hjemmefronten ligger Jacobsens engang så flotte og frække hustru, Linda, så meget under for hans psykiske og fysiske mishandling, at hun er endt som et nervevrag med et massivt alkoholproblem.
Hanne Vibeke Holst har her skrevet en samtidsroman, som med både indignation og humor beskriver magtkampe og kvindeundertrykkelse i et levende sprog og i et hæsblæsende tempo.
Man er underholdt fra start til slut.
Læst af bibliotekar
Ingrid Hjorth Hansen
Lån bogen på biblioteket - Se i søgebasen:
Kongemordet
Læs mere om Hanne-Vibeke Holst på hendes hjemmeside: www.hannevibekeholst.dk
Se andre læsetips fra biblioteket
Bogomslag af Harvey Macaulay/Imperiet