
Om bibliotekets læsekredse
Hovedbiblioteket
Hovedbiblioteket har 2 læsekredse. Vi mødes ca. hver 6. mandag og har som fast punkt til hver gang læst en bog, der diskuteres.
Den ene læsekreds mødes mandag 14-16, den anden læsekreds mødes mandag 17-19. Læsekredsmøderne foregår i mødelokalet i kælderen, Rosenvænget 17, 4800 Nykøbing F.
I læsekredsene introducerer vi også nye bøger, anbefaler bøger til hinanden, taler om forfattere og kigger på hvad der rør sig i det litterære univers både i de skrevne medier og i det virtuelle rum.
Læsekredsene blev oprettet i november 2005 og har hver 10 medlemmer.
Der er i øjeblikket ingen ledige pladser i læsekredsene, men der er mulighed for at blive skrevet på en venteliste. Hvis du vil høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte biblioteket.

Se hvad vi har læst i læsekredsene i løbet af det sidste års tid, og se om bøgerne er hjemme i biblioteksbasen:
Kim Leine: Kalak
Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer
Jens Christian Grøndahl: Fire dage i marts
Nick Hornby: Hvordan man er et godt menneske
Amos Oz: Min Michael
Haruki Murakami: Kafka på stranden
Jens Smærup Sørensen: Mærkedage
Naja Marie Aidt: Bavian
Pia Tafdrup: Tarkovskijs heste
Maggie O'Farrell: Esme Lennox' forsvindingsnummer
Har du spørgsmål om eller kommentarer til læsekredsene, kontakt venligst
Dorte Tissot Hansen, Voksenbiblioteket: dth@guldborgsund.dk