Biblioteksforeningen Region Sjælland
Vedtægt for Biblioteksforeningen Region Sjælland
§ 1. Biblioteksforeningen Region Sjælland er en regionsbiblioteksforening under Danmarks Biblioteksforening og består af alle medlemmer af Danmarks Biblioteksforening inden for Region Sjælland.
For at være medlem i Regionsforeningen skal man være medlem af Danmarks Biblioteksforening
§ 2 Formål
1. Foreningens formål er at arbejde for Danmarks Biblioteksforenings formålsparagraf og strategi med særlig henblik på arbejdet inden for Region Sjælland.
2. Foreningen skal gennem dialog sikre kulturpolitikere, bibliotekspersonale og øvrige medlemmer indflydelse på den fremtidige udvikling og lovgivning indenfor bibliotekernes virksomhed. Det skal bl.a. ske gennem aktiviteter og debat om kultur- og bibliotekspolitiske spørgsmål. Foreningen skal desuden:
- inspirere Danmarks Biblioteksforening i dens arbejde blandt andet ved at rejse debatter og stille hovedforeningen forslag til behandling.
- arbejde for at udbrede kendskabet til Danmarks Biblioteksforening og alle grene af dens virksomhed samt regionalt for gennemførelsen af de opgaver, som Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab og forretningsudvalg måtte foreslå regionsbiblioteksforeningerne.
§ 3 Kontingent
Foreningen fastsætter selv sit kontingent, som kan opkræves af Danmarks Biblioteksforenings sekretariat.
§ 4 Regnskab og budget
1. Regnskabsåret er kalenderåret. Revideret regnskab med status forelægges til godkendelse ved generalforsamlingen.
2. Regnskabet revideres af statsautoriseret/registreret revisor / sekretariatskommunens revisionsfirma.
3. Budget med aktivitetsplan forelægges til godkendelse ved generalforsamlingen.
§ 5 Generalforsamling, almindelige bestemmelser
1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Alle foreningens medlemmer har adgang til generalforsamlingen.
2. Adgang til generalforsamlingen har tillige - med taleret, men uden stemmeret - de af Regionsforeningen inviterede gæster.
3. Bestyrelsen fastsætter tid og sted for generalforsamlingen samt dens dagsorden.
4. Indkaldelse til generalforsamling med tilhørende dagsorden sker ved direkte meddelelse til medlemmerne med mindst 1 måneds varsel.
§ 6 Ordinær generalforsamling
1. Foreningen skal hvert år inden udgangen af 1. kvartal afholde en ordinær generalforsamling.
2. Faste punkter på dagsordenen er:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Godkendelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent, godkendelse af budget og aktivitetsplan
5. Indkomne forslag
6. Eventuelt
3. Ved generalforsamlingen efter et kommunalvalg optages følgende punkt på dagsordenen: Valg af bestyrelse og suppleanter hertil i henhold til bestemmelserne i § 7.
4. Ethvert medlem kan fremsætte forslag til generalforsamlingen. Forslag, der ønskes
fremmet til afstemning, må være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen,
hvorefter forslaget udsendes til generalforsamlingens deltagere senest 2 uger før mødet.
§ 7 Bestyrelsen
1. Foreningen ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer.
2. Ved generalforsamlingen efter et kommunalvalg vælger valggruppe A (de kommunale bestyrelsesmedlemmer, der varetager det kommunale biblioteksvæsen i henhold til den pågældende kommunes styrelsesvedtægt) formand for regionsbiblioteksforeningen for den kommunale valgperiode.
Afgår formanden i løbet af en valgperiode, vælger valggruppe A ny formand ved førstkommende generalforsamling.
3. Ved generalforsamlingen efter et kommunalvalg vælger valggruppe B (enkeltpersoner samt repræsentanter for institutioner, foreninger m.v.) næstformand for den kommunale valgperiode.
Afgår næstformanden i løbet af en valgperiode, vælger valggruppe B ny næstformand ved
førstkommende generalforsamling.
4. Ved generalforsamlingen efter et kommunalvalg vælger valggruppe A og valggruppe B henholdsvis 4 og 3 bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter for disse.
5. (Bestemmelsen er gældende i perioden 2007-2010).
a. I perioden 2007-2010 består regionsforeningens bestyrelse af samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer fra de amtsbiblioteksforeninger, som danner regionsforeningen, og som er hjemmehørende i regionen.
b. På den stiftende generalforsamling i regionsforeningen vælges formand og næstformand blandt bestyrelsesmedlemmerne efter bestemmelserne i § 7, stk. 2 og 3 samt udpeges en sekretær. Bestyrelsen vælger en kasserer af sin midte. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
c. Der nedsættes et forretningsudvalg bestående af de hidtidige amtsforeningers formænd og næstformænd samt sekretæren og kassereren, som forestår den daglige drift og forbereder bestyrelsesmøderne.
6. Ved generalforsamlingen efter et kommunalvalg vælger regionsbiblioteksforeningens valggruppe A repræsentanter og suppleanter for disse til Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab (jfr. Danmarks Biblioteksforenings vedtægter § 10).
7. Bestyrelsen kan tiltrædes af 1 repræsentant for KL’s Kommunekontaktråd i Region Sjælland udpeget af denne forenings bestyrelse.
8. Bestyrelsen vælger en kasserer af sin midte og udpeger en sekretær. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 8 Ekstraordinær generalforsamling
1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når formand og næstformand, et flertal i bestyrelsen eller mindst 1/3 af amtsforeningens medlemmer med motiveret dagsorden forlanger det.
2. Bestyrelsen foranlediger forslag og dagsorden offentliggjort i henhold til reglerne i
§ 5, stk. 4.
§ 9 Stemmeret
1. Ved generalforsamlingen råder hver medlemskommune over stemmer svarende til de fremmødte, dog maksimalt 7.
2. Fremmødte personlige medlemmer råder over hver 1 stemme.
Fremmødte valggruppe B medlemmer, der repræsenterer en organisation eller en institution råder over stemmer, der svarer til antallet af fremmødte, dog maksimalt 3 stemmer. Fremmødte Brugerråd råder over hver 1 stemme.
3. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
4. Alle afgørelser, også valg, sker ved almindelig stemmeflerhed jfr. dog § 14, stk. 3. Står stemmerne lige, betragtes et fremlagt forslag som bortfaldet.
Ved valg foretages endnu en afstemning. Hvis denne også giver lige mange stemmer, afgøres valget ved lodtrækning.
Ved personvalg skal der ske skriftlig afstemning, såfremt det ønskes.
§ 10 Tegningsretten
Foreningen tegnes i alle forhold af formanden og næstformanden i forening eller af formanden hhv. næstformanden og kassereren i forening.
§ 11 Befordringsgodtgørelse
Befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge fastsættes af bestyrelsen.
§ 12 Netværk og arbejdsudvalg
1. Til sikring af geografisk repræsentation kan bestyrelsen udpege tilforordnede til bestyrelsen fra underrepræsenterede områder eller nedsætte et eller flere lokale netværk, som inden for godkendte kommissorier og budgetter refererer til bestyrelsen. Netværkenes opgaver kan være aktiviteter som fx afholdelse konferencer. Bestyrelsen har i alle tilfælde det økonomiske ansvar. Bestyrelsen skal sikre nødvendig koordinering, såfremt man etablerer flere netværksområder.
2. Til løsning af særlige opgaver kan bestyrelsen nedsætte stående udvalg eller ad-hoc udvalg, som inden for godkendte kommissorier og budgetter refererer til bestyrelsen.
3. For så vidt foreningen af andre foreninger eller institutioner opfordres til at deltage i udvalg o. lign., udpeges disse repræsentanter af bestyrelsen.
§ 13 Hjemmeside og medlemsblad
1. Foreningen opretter og driver en hjemmeside og kan udgive et medlemsblad/meddelelsesblad, der sendes til hvert medlem.
2. De nærmere retningslinier for hjemmeside og evt. bladvirksomhed fastsættes af bestyrelsen.
§ 14 Vedtægtsændringer
1. Forslag til vedtægtsændringer kan fremsættes af foreningens medlemmer samt af bestyrelsen.
2. Vedtægtsforslag offentliggøres skriftligt til medlemmerne jfr. § 5 stk. 4 og fremsættes på generalforsamlingen af forslagsstilleren.
3. Vedtægtsændringer kræver tilslutning fra 2/3 af de ved generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede.
§ 15 Foreningens ophævelse
1. Foreningen ophæves, når forslag herom har opnået tilslutning fra ¾ af de fremmødte stemmeberettigede på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger.
2. Foreningens nettoformue tilfalder Danmarks Biblioteksforening.
Vedtaget på Regionsforeningens generalforsamling den 15. november 2006.
Svend Aage Christiansen |
Evan Lynnerup |