Lille rød firkant Læsetips













































































BENTES LÆSETIPS APRIL 2008

Fugl med stort næb

DESIGN på en sjov måde

En helt ny bog handler om Dyredesign – Dyr forvandlet til dyrebart design.

Det er en lidt sjov måde at lege med ordene på og bogen handler om design med dyredesign – og tro mig – noget af det er også meget dyrt! 

Design kan blive så berømt, at man ALTID kan genkende det – lige meget hvornår man ser det og i hvilken sammenhæng. 
Det kan være lamper, huse, smykker, legetøj og tøj.  Men også biler, tallerkener, logoer, radioer og hårtørrere.  Det siger simpelthen KLIK oppe i hovedet, når man støder på det.

Abe af træ

En berømt dansker og hans abe

I bogen Dyredesign er der et afsnit om legetøjsdyr, som er lavet af en kunsthåndværker, der hed Kay Bojesen.  Mange af hans ting er i dag på museum, men utallige børn og voksne har helt sikkert nogle af hans træ-ting hjemme.  De fleste kender i hvert fald hans berømte abe, hans soldater eller nogle af de andre dyr, han har lavet i det fineste træ.  Og det er ganske vist, at hvis man har søpapegøjen er den i dag en lille formue værd.
På børnebiblioteket har vi hans gyngehest.  Den bruger børnene hver dag.

Kay Bojesens abe er så kendt og elsket, at der er lavet en bog om den, som hedder Eventyret om Abe. Det er en sød lille historie om hvordan Abe møder de forskellige andre dyr, som Kay Bojesen har lavet, nemlig gravhunden, søpapegøjen, bjørnen, elefanten og zebraen.
Historien er lidt gammeldags og morfaragtig, men dyrene er lige så fine som de altid har været.

Bjørne med tøj på

En anden berømt dansker og hans stole

I Dyredesign er der også et afsnit om møbler, der har form som et dyr.  En berømt dansk arkitekt Arne Jacobsen har designet en hel flok ’stoledyr’: De kendteste er Myren, Svanen og Ægget. 

En meget berømt lampe af en dansk arkitekt PH

I Guldlok og De tre bjørne - tegnet af Steven Guarnaccia – er der masser af design møbler og lamper i bjørnenes hus. Der er flere danske imellem, nemlig en berømt lampe af Poul Henningsen og så stolene Myren og Ægget af Arne Jacobsen.

Det er lidt sjovt at se Guldlok sidde i Ægget og Bamsemor stå under en PH lampe.

Måske har du fået lyst til at vide mere om design? 
Det er noget der er oppe i tiden! 
Der bliver hele tiden lavet nyt design.

Se bøgerne om design i bibliotekets søgebase:

Dyredesign
Eventyret om Abe.
Guldlok og De tre bjørne

Se andre læsetips

Børnebibliotekar Bente Strand