Lille rød firkant Læsetips































































BENTES LÆSETIPS MARTS 2008

Børn og spøgelser

Gys, dræbergardiner, vampyrtricks og andet godt

Gyserbøgernes mester er Dennis Jürgensen.

Hvad han har skrevet af gyselige historier for børn i alle aldre kan ikke tælles.

Nu har han skrevet en ny serie om Absalon, Tanja, Patricia og Casper, der opretter deres eget bureau: Spøgelseslinien, som påtager sig efterforskning af alle paranormale fænomener og andre overnaturlige hændelser.

Børn og spøgelser

I Sagen om de japanske dræbergardiner vinder de tre hovedpersoner hovedpræmien i en gyserkonkurrence.  De skal tilbringe en weekend på et slot og skal opklare en mordgåde. 

I Sagen om det blodige vampyrtrick knirker det i det gamle hus tæt ved kirkegåden.  En dame ringer fordi der sidder to bidsår på hendes hals.  Hvordan er de kommet der?  For 100 kr. om dagen påtager de Spøgelseslinien sig at løse opgaven.

”Det-te …. er …. en ….. ad-var-sel ….”.
Sådan starter Sagen om ugledrengens afklippede klo.
Kan det blive mere uhyggeligt, når stemmen er mørk og dyb, og det runger i baggrunden?  Denne gang skal Spøgelseslinien løse en opgave om et spøgelsesagtigt uhyre, der er halvt ugle og halvt dreng?  UHA, siger jeg bare.

Børn og spøgelser

Og den sidste er næsten den bedste.  Hvem har før hørt om Sagen om det galoperende maleri, hvor en filminstruktør hjemsøges om natten.  Det rasler og pruster, og spøgelseshesten drøner rundt i det forsømte hus.  Hvad sker der?  Det opklarer Spøgelseslinien selvfølgelig – i sidste øjeblik!

Dennis Jürgensens bøger har altid været vildt populære. 
Det skal denne serie nok også blive. 
God gyselig fornøjelse.

Se bøgerne om Spøgelseslinien i bibliotekets søgebase

Se andre læsetips

Børnebibliotekar Bente Strand