Lille rød firkant Læsetips





























































BENTES LÆSETIPS NOVEMBER 2007

Drengeansigt

KA-POW

"Superkid" af Martine Leavitt - fra 12 år!

Alle børn skulle læse denne bog om Heck der i næsten hele sit 13-årige liv har måttet tage sig af sin psykisk syge mor.

Når de bliver sat på gaden, fordi der ikke er betalt husleje, må han klare sig selv.  Det har han prøvet før, men sjovt er det ikke.

Selv sin bedste ven kan han ikke fortælle hvor slemt det står til.  Det gælder om at holde facaden udadtil.

Mad?  Måske i skraldespandene i indkøbscenteret.  En indtørret pizzakant er OK.  Tandpine?  AV – og - Hallo: Tænk på noget andet.
Skole?  Lektier?  Alt er låst inde i lejligheden, smidt ud,  og mor er gået i hypertid ………  fyret fra sit arbejde ……..  hvor er hun?  VÆK.

Åh nej, hvordan skal det gå.  Kan gode gerninger hjælpe?  Som da han gav pigen sin 20 dollars seddel, som han havde hugget (undskyld – lånt) fra sin bedste ven.  Som da han gave mobberne sin jakke.  Som da han hjalp damen med at folde vasketøj sammen.

Men ak, Heck Superhelt er i de dødeliges verden, og det er ikke nemt.  Ingen har brug for hans gode gerninger.  De forstår ikke budskabet, hverken Tandlægen, Butiksindehaveren, Damen i vaskeriet, Betjenten, Socialrådgiveren, som ellers siger han er en

SUPERKID!

Og hans mor kalder ham

SIN HELT!

Heck vil være superhelt.  Superhelte kan klare ALLE problemer

KA-POW – hvor er det en god bog! 

For ALLE fra en 12-13 år. 

Også voksne kan blive meget klogere på børn og verdenen.

LÆS SUPERKID!
som er skrevet af canadiske Martine Leavitt

 

Se "Superkid i bibliotekets søgebase

Se andre læsetips

Børnebibliotekar Bente Strand