Lille rød firkant Læsetips














































Dreng med fodbold

Bentes Læsetips august 2007

Nu starter fodbold sæsonen snart

Mange børn spiller fodbold.

Der er kommet to nye billedbøger om at spille fodbold.

I Dantes første mål af Daniel Zimakoff glæder Dante sig til at spille fodbold.  Han er sikker på at han vil være angriber og at han er god til det.
Hvis altså bare han har det rigtige tøj, de rigtige støvler, de rigtige benskinner og alt det andet der hører sig til, når man skal spille fodbold for første gang.

Benny - en hund

Første gang træner de bare, kaster rundt med boldene og leger sammen, men allerede næste gang skal de spille kamp, og så går det ellers løs.  Dante VIL være angriber og der sker så det, at han får bolden og scorer …………… et selvmål. Uha Uha! 

Tegningerne af Niels Bach er sjove, og det er en herlig bog om glæden ved at spille fodbold og spændingen som alle føler, når der skal spilles kamp – uanset alder.
Der er også en ordliste: fodbold med fakta om tåhylere, selvmål og taktik!

I Benny spiller ikke med af Philippe Goosens er Benny rigtig godt sur. Han sidder på sit værelse og mukker, for han kan ikke lide at tabe. Det gør han heldigvis ikke i bordtennis, men  han taber i de dumme spil om aftenen og kan slet ikke holde op med at være sur. Ned på gulvet med brikker og kort. Det bliver bare værre og værre. Der er kun én der kan hjælpe ham, og det er bedstemor, der lader ham snyde ’lidt’ og lærer ham at nogle gange taber man, og nogle gange vinder man.
Man er slet ikke dum, fordi man taber … og så går det ellers over stok og sten … hen til fodboldkampen, som han slet ikke ville spille med i fordi han var så sur og bange for at tabe.
Nu ender de med at spille uafgjort i en sjov og spændende kamp.

To fine bøger om fodbold – god fornøjelse!

Se andre læsetips

Børnebibliotekar Bente Strand

Bøgernes forsider er af Niels Bach og Thierry Robberecht