Bentes læsetips marts 2006Hurra for Peter Plys
Peter Plys – alle tiders dejlige plysbjørn - fylder 80 år i år.
I 1921 gik en dame ind i en legetøjsafdeling i et stort varehus Harrods i London og købte en teddybjørn til sin søn Christopher Robins 1 års fødselsdag.
Drengen elskede sin bjørn fra første øjeblik, og den runde legetøjsbamse blev en del af familien, og faderen A.A. Milne begyndte at skrive om den.
Først små digte som
En bjørn som ikke får motion
bliver til en meget tyk person
og i 1925 kom den første historie om Winnie-the-Pooh - som på dansk hedder Peter Plys - i avisen Evening News. Da den blev læst op i radioen dagen efter var succesen i hus.

E.H. Shepard blev bedt om at illustrere bogen, og det er hans tegninger der er i langt de fleste bøger med Peter Plys den dag. Det kan du læse mere om i Hurra for Peter Plys – en hyldest til den bedste bjørn i verden
Den flotte komplette samling om Peter Plys er med tegninger af E.H. Shepard. Det er en rigtig gavebog – en bog man kan læse i hele livet! Man bliver lidt klogere hver gang man har fat i den!
Mange kender Peter Plys og hans venner Grisling, Ninka Ninus og Æselet fra Disneys tegnefilm, og der findes også rigtig mange bøger med tegningerne fra filmen: se i søgebasen.
Er du lækkersulten kan du låne en Disneys Peter Plys Kogebog. Der er flere at vælge imellem - se i se i biblioteksbasen.

Vidste du for resten at Æselet hedder Eeyore på engelsk? Og Grislingen Piglet? Alle navnene står baget i Hurra for Peter Plys på engelsk og på dansk.
