Lille rød firkant Læsetips














































Vi anmelder nye billedbøger: november 2007

Kat

Den sultne kat

af Eske K. Mathiesen og Ursula Seeberg

Høst & Søn , 2007

Har du nogensinde prøvet at være rigtig sulten? Nej, ikke bare sulten men RIGTIG, RIGTIG sulten? Så sulten at du kan spise hel bus? Det har den sultne kat i hvert fald prøvet. Hør bare:

På remser fortælles den sultne kats forrygende og vanvittige historie om en enorm sult.
Katten vågner en morgen og starter dagen med at sluge 17 mus og drikke frem spande mælk. Den er hermed klar til at tage hul på dagen.
Katten begiver sig af sted og møder på sin vej Hare Rumpehopper, Vipstjerten Vipperøv, Grisen Krøllegris, Statsministeren Statsmedister, Bussen Fimsebus. Bekendtskaberne bliver dog korte, da katten vælger at sluge dem alle i én mundfuld.
Til sidst møder den slagterdrengen som ikke lader sig skræmme af kattens trusler og i stedet skærer dens mave op. Og ud springer haren, grisen, statsministeren og bussen. Katten må nu humpe hjem og få maven syet sammen – det havde været en anstrengende dag!

Historien er fortalt med rappe replikker og illustreret på en både underholdende og rigtig morsom facon.

”Den sultne kat” er en gendigtning af Asbjørnsen og Moes klassiske eventyr, som gennem tiden er fortolket af flere forskellige forfattere og illustratorer.

Se bogen "Den sultne kat" i bibliotekets base

Se andre læsetips

E-mail: